Viden / S&P 500
S&P 500: gennemsnittet er 10%, men dit år bliver det ikke
S&P 500 er verdens mest fulgte aktieindeks: de ca. 500 største børsnoterede selskaber i USA, vægtet efter markedsværdi. Siden indekset fik sin nuværende form i 1957, har det givet omkring 10,4% om året inklusive udbytter. Men det tal skjuler den vigtigste sandhed om aktiemarkedet: gennemsnittet rammes næsten aldrig i et enkelt år.
Gennemsnittet findes ikke i virkeligheden
De 10,4% er et gennemsnit af år som 2008 (−37%), 1995 (+38%), 2022 (−18%) og 2025 (+17,7%). Enkeltår, der lander tæt på 10%, er faktisk sjældne. Regnet om til købekraft er gennemsnittet i øvrigt lavere: cirka 6,5% om året efter inflation. Og for en dansk investor kommer valutaen oveni; indekset opgøres i dollar, så udsving i dollarkursen kan både lægge til og trække fra i danske kroner.
Så når nogen siger "aktier giver 10% om året", er den ærlige oversættelse: "aktier har historisk givet 10% om året i gennemsnit, fordelt på år, der stort set aldrig selv rammer 10%".
Casen alle husker: toppen i januar 2022
Købte du på indeksets top den 3. januar 2022 (kurs 4.797), så du din investering falde 25% frem til bunden den 12. oktober 2022 (kurs 3.577). Ni måneder inde lignede det en katastrofe. Men allerede i januar 2024 satte indekset ny rekord, og efter 2025's stærke år var selv et køb på den absolutte 2022-top mere end 40% i plus på pris-basis, før udbytter. Købte du derimod nær bunden i oktober 2022, var du over 60% i plus allerede ved udgangen af 2024.
Læren er dobbelt: timingen betød enormt for de første år, og næsten ingenting for den, der blev siddende.
Den grimme case: toppen i marts 2000
2022 blev repareret på to år. Det gør markedet ikke altid. Købte du på toppen af dotcom-boblen i marts 2000, blev du mødt af to store nedture i træk: først dotcom-krakket (−49% frem til 2002), siden finanskrisen (−57% fra 2007-toppen til bunden i marts 2009). Årtiet 2000-2009 endte samlet i minus — det kaldes "det tabte årti" — og indekset kom først varigt over 2000-toppen i 2013. Med geninvesterede udbytter gik der stadig mere end et årti, før købet på toppen var helet.
Hvor længe skal du være inde?
Det er her, tidshorisonten bliver afgørende. Historisk (siden 1926) gælder groft sagt:
- 1 år: alt mellem cirka −40% og +50% er forekommet. Ren lotteritrækning.
- 10 år: oftest positivt, men perioder som 2000-2009 har givet samlet minus.
- 20+ år: ingen 20-års periode i indeksets historie har givet negativt samlet afkast med geninvesterede udbytter, og jo længere horisonten er, jo tættere lander det realiserede afkast på det langsigtede gennemsnit.
Gennemsnittet er altså ikke et løfte om året — det er noget, du nærmer dig med årene. Det er derfor, tommelfingerreglen hedder mindst 5-10 år og helst flere.
Hvad bliver 10,4% til i kroner?
Hvis fremtiden lignede fortiden (det er ikke garanteret), ville 10.000 kr. i S&P 500 ved gennemsnitsafkastet vokse sådan her, før skat, omkostninger og valutaudsving:
| Horisont | Værdi ved 10,4% p.a. |
|---|---|
| 10 år | 28.166 kr. |
| 20 år | 79.331 kr. |
| 30 år | 223.440 kr. |
| 40 år | 629.334 kr. |
10.000 kr. som engangsindskud, 10,4% årligt med månedlig tilskrivning. Beregnet med sitets egen model; vejen derhen vil i praksis svinge som beskrevet ovenfor.
Kilder
- Slickcharts: S&P 500 Total Returns by Year — årlige totalafkast siden 1926.
- Fidelity: What is the S&P 500 average return? — ca. 10,4% årligt 1957-2025 inkl. udbytter; ca. 6,5% efter inflation.
- Dimson, Marsh & Staunton: Global Investment Returns Yearbook — langsigtede afkast og udsving siden 1900.
- Kronebeløb i tabellen er beregnet med sitets egen model. Kurser og datoer for 2000-, 2022- og 2024-vendepunkterne er indeksets officielle lukkekurser.