Viden / Aktier for begyndere

Aktier for begyndere: kom godt i gang

Du behøver hverken at kunne læse regnskaber eller følge markedet dagligt for at investere fornuftigt. Det vigtigste er at komme i gang tidligt, holde omkostningerne nede og lade renters rente gøre arbejdet.

Før du investerer én krone

• Betal dyr gæld først. Forbrugslån med tocifret rente slår ethvert realistisk aktieafkast. Afvikl dem, før du investerer.
• Hav en buffer. 2-3 måneders faste udgifter på en lønkonto, så du aldrig tvinges til at sælge aktier på det værst tænkelige tidspunkt.
• Invester kun penge, du kan undvære i mindst 5-10 år. Aktiemarkedet svinger; på korte horisonter er risikoen for tab reel.

Trin 1: Vælg konto

For de fleste begyndere er rækkefølgen enkel: start med en aktiesparekonto (kun 17% skat, op til indskudsloftet), og fortsæt derefter i frie midler (27/42%). Sparer du op til pension, er et pensionsdepot med 15,3% PAL-skat det billigste miljø, men pengene er bundne. Læs mere om skatten her.

Trin 2: Vælg brede indeksfonde

En indeksfond køber hele markedet i ét køb, for eksempel de største selskaber i hele verden. Du får automatisk spredning på tusindvis af selskaber, og fordi ingen dyre forvaltere skal aflønnes, er omkostningerne lave. Historisk har billige, brede indeksfonde slået flertallet af aktive fonde over lange perioder. Tjek altid fondens ÅOP; under 0,5% er tommelfingerreglen.

Trin 3: Automatisér

Opret en fast månedlig overførsel og invester samme dag hver måned, uanset om markedet er oppe eller nede. Det fjerner følelserne fra beslutningen, og du køber automatisk flere andele, når kurserne er lave.

Hvad kan det blive til?

Beløbet betyder mindre, end de fleste tror — tiden betyder mere. Her er tre månedlige opsparinger ved 7% i årligt afkast, før skat og omkostninger:

Månedligt indskud først på måneden, 7% årligt afkast med månedlig tilskrivning, før skat og omkostninger. Beregnet med sitets egen model — reproducér tallene i beregneren.

Bemærk søjlernes facon: 500 kr. i 30 år (613.544 kr.) slår 3.000 kr. i 10 år (522.283 kr.), selvom der er indbetalt det halve. Det er renters rente i praksis — og grunden til, at et lille beløb nu er bedre end et stort beløb engang.

De tre klassiske begynderfejl

• At vente på "det rigtige tidspunkt". Tid i markedet slår timing af markedet. Hvert år på sidelinjen koster dig et års renters rente, og det er de sidste år i perioden, der er de dyreste at miste.
• At sælge i panik. Markedet falder jævnligt 10-20%, og det er normalt. Sælger du i bunden, gør du et midlertidigt fald til et permanent tab.
• At samle dyre enkeltaktier og modefonde. Få enkeltaktier giver høj risiko, og høje omkostninger æder afkastet år efter år. Kedeligt og billigt vinder over spændende og dyrt.

Hvad kan du realistisk forvente?

Det historiske gennemsnitsafkast på det globale aktiemarked ligger omkring 7-8% om året før inflation, men det er et gennemsnit over gode og dårlige årtier, ikke en garanti. Regn konservativt, og lad positive overraskelser være en bonus.

Hvad siger forskningen?

Rådene ovenfor er ikke smag og behag — de hviler på to af de mest robuste resultater i finansforskningen:

• Afkastet: Dimson, Marsh & Stauntons Global Investment Returns Yearbook, den mest citerede langtidsopgørelse, finder ca. 8% i årligt nominelt afkast for globale aktier siden 1900 (ca. 5% efter inflation). Det er baggrunden for de 7%, vi regner med — se standardafkast-analysen.
• Indeksfonde vs. aktive fonde: S&P's tilbagevendende SPIVA-opgørelser viser år efter år, at flertallet af aktivt forvaltede fonde klarer sig dårligere end deres markedsindeks over 10-15 år — primært på grund af omkostningerne. Det er derfor, en lav ÅOP er det mest pålidelige valg, en begynder kan træffe.

Kilder

• Dimson, Marsh & Staunton: Global Investment Returns Yearbook — globale aktieafkast siden 1900.
• S&P Dow Jones Indices: SPIVA-scorecards — aktive fondes resultater mod deres indeks.
• Standardafkast-analysen — hvorfor vi regner med 7%, og hvad andre danske beregnere forudfylder.